tirsdag den 24. juli 2012
#happy sunshine
Kære Blogland.
Endelig fik vi lidt sommer til Danmark igen! Da jeg vågnede i morges var der allerede 21 grader, så jeg besluttede mig for, at smutte ned i haven og bygge lidt videre på min kulør. Jeg har lige været på Kreta i en hel uge, og var meget brun da jeg kom hjem igen, men eftersom det danske vejr ikke har været toppen, har det været svært at holde de lækre, brune ben ved lige. Forhåbentlig kan det ændres på, de næste par dage, hvor den søde vejrmand på TV2 har lovet godt vejr. I dag vil jeg bare ligge i haven og måske tulle ned til Paradis og købe en lækker is. Hvad skal i lave på denne fantastiske sommerdag?
mandag den 23. juli 2012
#sommer i Aarhus
Kære Blogland.
Det var jo meningen, at jeg ikke skulle lave noget som helst i dag, men min mor skrev i morges og spurgte om jeg ikke ville mødes med hende og min søster, så jeg trillede ned i byen, til en hyggelig formiddag og eftermiddag i selskab med de søde damer. Vi osede igennem hele byen, og det var bare det skønneste vejr! Jeg elsker Aarhus om sommeren, når alle er ude, og gaderne er fyldte med børn, glade kærestepar og piger med brune ben. Vi tog et 'hvil' ved åen, på café Grappa, hvor vi fik den mest fantastiske varme kakao og iskaffe. Mums! Håber I har nydt solskinsdagen, i dag.
#mandags-morfar/mandags-mand/mandags-mærke
Kære Blogland.I dag er det mandag, og normalt betyder det jo, at en ny uge truer - når man har ferie, betyder det dog ikke noget som helst, udover at man nærmer sig studiestart med hastige skridt. I dag vil jeg ikke lave noget som helst - bare hygge for vildt og selvforkæle lidt. Min kæreste og jeg var en tur i byen i går med en ven, hvilket var super hyggeligt, og klart hovedpinen værd. Nu har jeg besluttet mig for, at hygge med en god film og en kop the, og så måske få en lille sød morfar, sammen med min kattemand, Frode. Han er 8,5 kilo ren kærlighed! Jeg håber I får en skøn dag derude.
søndag den 22. juli 2012
#Sunday, sunday
Kære Blogland. Personligt er jeg vild med søndage, fordi det er den eneste dag i ugen hvor jeg kan slappe 100 % af uden at få dårlig samvittighed. Søndag er min hyggedag - som regel hygger jeg med min kæreste, men han har allerede taget forskud på læsningen til næste semester, så i dag hygger jeg med mig selv og første sæson af The L Word, som er en fantastisk serie der følger det lesbiske miljø i L.A. Jeg er blevet lidt hooked. Jeg håber I har en dejlig søndag!
lørdag den 21. juli 2012
#Ny i klubben
Hej Bloggerland.
NU skal det være, har jeg besluttet mig for - jeg vil simpelthen i gang med, at blogge. Følger en del blogs efterhånden, og det er lidt vokset på mig - det der med, at kunne følge med i udpluk af andres liv. Denne blog forestiller jeg mig kommer til, at handle om ALT, lige fra mode til indretning, mad, kunst, musik og mit liv som studerende.
Jeg er som sagt helt ny i blogland, men jeg glæder mig simpelthen så meget til, at komme i gang :)
Pt. har jeg sommerferie, hvilket er super lækkert. Desværre har sommeren dog budt på en del regnvejr allerede, og jeg synes mere det føles som efterår end sommer. Derfor er jeg også begyndt at forberede mig på striktrøje-sokker-sæsonen! Jeg elsker en lækker strik, varme sokker, en kop the og en god bog, og hvis jeg havde alle penge i verden skulle disse to lækre sager, helt klart hænge i mit skab.
Abonner på:
Opslag (Atom)